Evelli - musik• kreativitet• forståelse • strategi • intuition
Evelli bringer kreativitet, musikalitet og en dyb forståelse ind i sin praksis samt mange års erfaring med terapeutisk arbejde. Hendes intuitive tilgang og fokus på menneskeligt udtryk hjælper klienter med at komme i kontakt med deres indre ressourcer og udvikle effektive strategier for velvære. Hun tror på kunstens kraft til at frigøre potentiale. Dette har hun oplevet bekræftet bl.a. i sit virke som sangcoach med stemmetræning.
Kreativitet og menneskelig udvikling har altid været tæt forbundet for mig.
Jeg er musiker, sangskriver og kreativ skaber, og gennem musikken har jeg oplevet, hvordan mennesker påvirkes af følelser, udtryk og indre processer. Jeg har kreative, intuitive og strategiske evner. I forskellige brancher har jeg oplevet dygtige mennesker, men som også var/er i dyb mistrivsel og jeg har også selv erfaring med at finde balancen igen.
Det, der tiltrak mig ved neurofeedback, var ønsket om at støtte børn, unge, voksne og ældre, som oplever udfordringer i livet.
Jeg tror på, at mennesker rummer langt mere, end de nogle gange mærker i svære perioder.
Mit ønske er at skabe et trygt rum med nærvær, forståelse og menneskelig varme.